Goddag til 2010


I dag skriver vi 1. Januar 2010,  jeg er vågnet til en søvnig verden.

Alt er stille, hvid, koldt uden for, man kan næsten fornemme hvordan folk sidder inden for, og hygger sig, reflektere over det år de netop har sagt farvel til. Denne dybe ro, og næsten søvnige verden, bliver dog fra tid til anden afbrudt at et ordentligt skrald – sikkert fra nogle unge mennesker der ikke blev helt færdig med at brænde 100kr sedler i går :-)

Men ellers ånder her fred og ro.

Dagen, og måske specielt aftenen , i går er ovre og vi skal til at starte på et nyt år. Et helt nyt år, for mit vedkommende har 2009 budt på mange nye ting, forandringer i livet – og positivt nok husker jeg kun at det er gode forandringer jeg fik – de fleste af dem skinner først rigtigt igennem her i 2010, så det er forståeligt at jeg er spændt på det nye år.

De største begivenheder fra 2009 der flytter med ind i 2010 og som fylder absolut mest, er at Birgitte d. 28/04 sagde “Ja”, da jeg spurgte om hun ville følges med mig her i livet resten af vores liv. Det var en stor glæde for mig, og jeg vil da også menehun blev utrolig glad :-)

Det betyder så at jeg her d. 01/01 kan sige at der nu er 4 måneder til vi skal stå i Vitved kirke og sige Ja til hinanden – det er en fantastisk tanke, og jeg glæder mig meget.

En af de andre helt store begivenheder, som også fylder meget i vores liv, er at vi med indgangen på December 2009 fik skrevet under på købekontrakt til et lille men fint hus i Tvingstrup ca. 7 km nord for Horsens. Pga. en travl December ikke mindst for Birgitte er vi dog ikke flyttet endeligt endnu, men det skulle meget gerne ske her i starten af Januar.

I den forbindelse vil jeg lige gøre lidt reklame for os selv om nævne at Birgitte og jeg har valgt at oprette en lille personlig side, nemlig BiCh.dk (Birgitte Christian) som i følge vores plan skal være en fælles blog i stil med vpmail, den vil blot omhandle ting vi laver i fællesskab. Det bliver ikke en hjemmeside der bliver opdateret hver dag, men vi vil forsøge at samle de ting der betyder noget i vores liv. Lige nu er der ikke så meget på siden, men det skulle gerne komme. :-)

Af de mere useriøst hjemmesider det blev til i år, vil jeg i samme omfang også lige nævne detkadavide.dk – Der er ment som et sjovt pust til en kammerat, tag det for hvad det er; spøg og skæmt. :P

Ellers er der selvfølgelig sket en hel masse spændende i 2009 som jeg i skrivende stund dårligt husker – så intet nævnt intet glemt.

Hjemmesiden her har jeg desværre forsømt en del på det sidste, men det hænger også sammen med alle de ting vil pludselig skulle tage stilling til i forbindelse med huskøb, og så almindelig travlhed, men jeg vil forsøge at opdatere lidt oftere i 2010 – men som udgangspunkt tror jeg vil skal konkludere: “Intet nyt er godt nyt” :-)

Afslutningsvis for denne gang, vil jeg gerne sige tak for et dejligt 2009 til alle vores venner, tak til nogle gode kollegaer, tak for at holde ved til de venner som vi desværre ikke får set så tit, log sidst men så absolut ikke mindst tak til Familien for at være der for os.

/Christian

, ,

  1. No comments yet.
(will not be published)